Foto:  Franseska Mortensen

Dansemester Musicus

Jeg kommer og underviser i dans til sociale begivenheder – fødselsdage, byfester, skoler og festivaler.
Jeg har i 2020 uddannet mig i Tyskland i “Sacred Dance”, så jeg instruerer også i denne meditative dans i kirker og andre steder.
Dansen har den uundgåelige virkning, at vi mærker vores tilknytning til hinanden mens vi griner og sanser livet uden at tænke over det.
Det føles vidunderligt ikke at skulle tænke, men blot følge de gamle mønstre og den enkle vejledning.

Jeg har spillet musik og undervist i dans siden 1992, da jeg afsluttede min konservatorieuddannelse.
Jeg har ikke dyrket dans hvor det gælder om at være dygtig, men har altid fundet glæde i den folkelige nordeuropæiske dans, der ikke nødvendigvis kræver forkundskab, men altid rejser energi, latter og samhørighed.

Jeg har instrueret i tusindvis af sagesløse mennesker på festivaller, til privatfester, i kirker, i folkeskoler, højskoler, efterskoler og på seminarer.

Danseformer jeg formidler:

 * Danse fra den folkelige nordeuropæiske tradition;  altså folkedanse  ;o)
 * Storydancing eller ritualdans;  en danseform udviklet af teologen Brita Haugen – vi danser os ind i en fortælling eller en myte.
 * Sacred Dance.   En “spirituel” udgave af folkedanse, hvor man mærker meditativt ind i det fælles felt.
 *  Spiraldanse.

Jeg har opøvet evnen at spille til dansen mens jeg danser med – jeg kan nemlig spille tromme og fløjte samtidigt, og med bjælder på fødderne bliver det til rigelig musik.

Ellers kommer jeg med stor glæde sammen med en anden.
Det giver klart mere overskud både hvad angår instruktionen og musikken;  det vil typisk være enten Mia Guldhammer eller min partner fra TERRA MAGICA Ina Nørskov Eskildsen.

Her er en kort video, der er et sammendrag af 3 steder:

Video og fotos

Jeg kommer gerne ud til private – det er en god start på festen, man griner og får rørt sig.

Jeg underviser også børn; her i en kirke.

Jeg sætter også tit gang i dansen til historiske begivenheder – som middelaldermarkeder.